Jeg står i stuen, har mit fine tøj på, det er juleaften. Kan slet ikke forstå, hvad der skal ske. Det eneste jeg ved er, at ingenting bliver som før. Mit savn til mit barndomshjem er stort, tænker på hvad min far laver, om han tænker på mig. Jeg vil hjem. Men nu er jeg her og bliver nødt til at får det bedste ud af det. Kigger på min mor, tager hende i hånden. Kan mærke hun er nervøs. Det er vores første jul i et fremmed land.
Den bidende kulde rammer mit ansigt, da vi kommer ud. Vi var på vej for at møde min nye famille. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor vi var her, og hvad vi skulle i det her fremmed land. Hvorfor var var jeg ikke hjemme hos mine bedsteforældre. Vi havde gået længe, da vi ankom. En ældre mand åbnede døren, hmm! skulle han til at være min ny bedstefar. Han havde det venligste ansigt, jeg længe havde set. Jeg synes han snakkede sjovt, det var det nye sprog jeg skulle til at lære.Resten af famille var der allerede. En lille lyshåret pige dukker op blandt de voksen, kunne mærke, hun er ikke helt tilfreds ved min ankomst.
Alle snakkede i munden på hinanden. Jeg sad helt muse stille på en stol og kiggede på dem, forstod ingenting men vidst de snakkede om os. Vi fik lov til at sætte os ved bordet, der var masser af mad and, flæskesteg, kartofler, brune kartofler og meget mere. Jeg kunne slet ikke forstå i mit hovedet hvorfor de spist køb, ved de ikke at det gør men ikke. Jeg var vant til man fik fisk og at jeg skulle til at spise kød juleaften var imod min religion. Det var jo ikke det, jeg havde vokset op med. Hvorfor gik de ikke i kirke, vidste de ikke at i denne her højtid var det vigtigt at gå i kirke. Sad med en en følelse at de var ligeglad med Gud. Kunne mærke mine tårer i øjne, jeg vil hjem, jeg høre ikke til her.
Jeg kunne slet ikke få mig selv til at røre maden, jeg ville heller gå sulten i seng end at gå imod min religion. Kunne se min mor blev vred på mig, fordi jeg ikke rørt maden, hun sagde til mig lad være med at være uhøflig, spis nu. Jeg prøvede men kunne ikke.Heldigvis kunne jeg se på den ældre mand, at det var okay at jeg ikke ville spise. Der gik ikke særlig længe før vi gik fra bordet igen. Jeg synes virkelig de mennesker var mærkelig.
Inde i stuen stod det flottest juletræ. Der lå en masser gaver under det, jeg havde aldrig set så mange gaver før og de var så flot pakket ind. Alle stillede sig op ved det, hvad skulle de. De tager hinanden i hænder og prøver forklar hvad vi skulle. Vi stiller os mellem dem og de begynder at synge og gå rundt om juletræet. Deres øjne lyste helt op, men kunne se hvor sjovt de havde det. Den ældre mand tog mig i hånden og dansede rundt med mig. Jeg grinede så meget, at jeg næste havde glemt, at jeg var i et fremmed land.
Gaverne skulle lukkes op. Den lille lyshåret pige sad ved træet og skulle giver gaver ud. Hun sad hele tiden og holdt øje med mig, tror hun var bange for at jeg skulle få flere gaver end hende. Men det gjord jeg ikke, jeg var bare glad for den dukke jeg havde fået. Jeg går ud i køknet til den ældre mand og siger tak for gaven. Hans venlige smil fik mig til at blive ude ved ham. Han sat mig op i vinduet og jeg kunne kigge over på kirken. Hvorfor skulle vi ikke der over, synes det var træls at jeg ikke kunne snakke med ham og spørge ham om det.
Aften var ved at være slut og vi skulle til at gå hjem. Men jeg havde ikke lyst til at forlade den ældre mand, for han var den eneste som havde vist mig venlighed siden jeg var kommet i det her fremmed land. Så jeg fik lov til at bliv. Jeg var begyndt at holde af min nye bedstefar.
